Annonce:

Lexus’ elbil kommer til Danmark med falsk manuelt gear

Det er egentlig ikke nødvendigt. Alligevel insisterer japanske Lexus på, at den opdaterede elbil RZ550e skal udstyres med falsk manuelt gear.

Lexus har lanceret en ny udgave af deres elbil, RZ. En af ændringerne er et falsk gearskift. Eller en simuleret gearkasse, som firmaet kalder det.

Topmodellen, Lexus RZ 550e F Sport, er udstyret med et system, der tillader føreren at foretage manuelle gearskift via en virtuel otte-trins gearkasse.

Systemet er synkroniseret med motorlyde, der afspilles i bilens højttalere, for at skabe illusionen af gearskift, selvom der ikke sker noget. I hvert fald ikke mekanisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Elbilen Lexus RZ er udviklet på samme teknologi som Toyota bZ4X, da Lexus er Toyotas datterselskab.

En central opdatering i den nye version er et steer-by-wire-system, der fjerner den mekaniske forbindelse mellem rattet og forhjulene.

Ny elbil fra Lexus får bedre rækkevidde og forvamning af batteriet

Systemet gør, ifølge japanerne, det muligt at tilpasse styretøjet til både flere situationer og forskellige vejunderlag.

Udover det nye steer-by-wire er elbilens drivlinje blevet opdateret, og batterikapaciteten er øget. Rækkevidden forlænges med op til 100 kilometer, og batteriet har nu en funktion til forvarmning for at opnå hurtigere opladning.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

De forskellige versioner af bilen byder også på forskellig motoreffekt på henholdsvis 224, 380 eller 408 hestekræfter.

Basisudgaven af Lexus RZ har forhjulstræk, mens de to kraftigere modeller er udstyret med firehjulstræk.

Lexus beskriver i en pressemeddelelse systemet med falsk gearskifte som en måde at “give føreren en dybere forbindelse med bilen og muligheden for at styre bilens muskler. Ligesom en manuel gearkasse.”


Den opdaterede RZ, der altså på mange måder bare er en dyrere Toyota bZ4X, er klar i Danmark fra 2026. Af samme grund kan importøren heller ikke sige noget om prisen endnu.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også