Annonce:

Her er ingen “Tesla-skam” – salget stiger med 20 procent

Mens Teslas salg i Danmark i løbet af februar kollapsede med hele 58 procent, gik det samtidig frem med 20 procent i England. Også i Irland stiger salget.

Hverken i England eller Irland viser bilisterne nogen tegn på at lide af ‘Tesla-skam’. Tværtimod er mærkets salg gået frem med 20 procent i begge lande.

Det skriver siden Vehicle Suggest.

Tesla ser dog rødt i flere europæiske lande. I begyndelsen af året blev salget af Teslas modeller over hele Europa halveret.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

En oversigt fra begyndelsen af marts viste et salg, der ligefrem styrtdykker flere steder.

Blandt andet oplevede Tesla i Tyskland et fald i salget på 76 procent i februar. I Sverige, Norge og Danmark faldt salget med over 40 procent. Herhjemme er hele 58 procent af salget forsvundet.

Her er ingen der lider af Tesla-skam – salget stiger med 20 procent

Det står dog endnu værre til i Australien, hvor det elektriske bilmærkes salg er skrumpet med hele 72 procent. Samtidig lover mærkets administrerende direktør, Elon Musk, dog at skrue op for produktionen. Faktisk vil han fordoble den inden for to år.

Både i Irland og England går bilisterne dog imod tendensen. I løbet af årets første to måneder er der indregistreret over 30 procent flere Teslaer end samme periode året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Fremgangen skyldes primært Model 3 med 428 solgte eksemplarer, mens Model Y udgør de resterende 111. Elbiler udgør nu knap 16 procent af nybilsalget i Storbritannien som helhed.

Til sammenligning er knap 13 procent af den danske bilpark helt elektrisk. Den seneste tal viser dog, at benzin- og dieselbilerne skubbes kraftigt i baggrunden. Læs mere om det her.

Tidligere rapporterede tal viste desuden en stigning på over 20 procent i salget af Tesla i England i februar 2024. Der blev solgt knap 4.000 biler, primært Model 3 og Model Y.


Det kan diskuteres, hvad der forårsager Teslas problemer i mange europæiske lande. Elon Musks politiske udtalelser kan have haft indflydelse på salget.

Hans støtte til Donald Trump og visse partier i Tyskland har skabt debat og fået nogle bilkøbere til at overveje deres valg.

Samtidig er Teslas aktiekurs faldet med over 40 procent siden december. Men englænderne er bestemt ikke de eneste, som ser bort fra ‘Tesla-skammen’. I Sverige kan en bilforhandler fortælle, at han aldrig før har solgt så mange brugte Teslaer som nu.

Også hos selve Blocket, der på mange måder svarer til det danske DBA, kan det mærkes, at Tesla trækker interessen for platformen op.

– Efter al opmærksomheden omkring Tesla kan det være, at nogle købere benytter lejligheden til at få en god handel på en brugt model, deraf den stigende trafik.

Annonce:

– Det er muligt, at debatten omkring Tesla påvirker køberne. Og at vores tal viser øget trafik, er ikke nødvendigvis et bevis på, at “Tesla-skandalen” ikke har haft nogen effekt, siger Marcin Stepman, bilekspert hos Blocket.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Annonce:

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Flere populære artikler

Læs også