Vi pakker firma-Merceren og det gode humor – mød os lige midt i udstillergaden til DHB 2017
2017-udgaven af landets største motorfestival, Danmarks Hurtigste Bil, er blot få timer væk.
Igen i år pakker Boosted-redaktionen en stor stand og tager turen til Padborg Park – hvor vi placerer os lige midt i udstillergaden i anledningen af Danmarks Hurtigste Bil.
Kom forbi til en snak, et gratis blad og et kanon tilbud på kommende udgaver af Boosted Magazine. Vi står som altid klar, når portene åbner kl. 12.00.
SE CHEFENS AMG’ER
Chefredaktør ‘Pyra’ har skiftet lidt ud i garagen – og den hårdpumpede Skyline-drifter har fundet ny ejer. I stedet tager vi hans nyeste erhvervelse med til DHB. Kom og se det kommende drift-missil : en Mercedes C63 AMG med den brølende 6.2 liters V8’er. Bilen er der store planer med, men med til DHB dét skal den!
VI SES TIL ET BRAG AF EN WEEKEND!