Annonce:

Et stykke rallyhistorie til gaden: Uspoleret Escort RS Turbo søger ny ejer

Siden sin første registrering i 1991 har denne Escort RS Turbo kun haft én ejer – det er kun blevet 20.000 kilometer – nu skal en ny have nøglerne

Annonce:

Op gennem 1980’erne havde Ford stor succes med deres Escort. Der stod vel sagtens en på ethvert gadehjørne herhjemme – for ikke at sige i det meste af Vesteuropa. Mange var af den tredørs hatchback-udgave, men ikke alle havde 54 hestekræfter, kaburator og en slagvolumen på sølle 1.1 liter.

Ford kørte nemlig rally med bilen, så var man blandt de hurtigste på havnen dengang, havde man nøglerne til en Escort XR3i, eller hvis det skulle gå rigtig tjept en RS Turbo, som Ford skulle producere til gadebrug for overhovedet at få lov til at stille op til rallyløb.

Kan du leve med højrestyring, er det lige nu muligt at genopleve 80’er-ånden, næsten som var den ny. Hos engelske 4starclassics står en sort Escort RS Turbo fra februar 1991 nemlig og venter på sin nye ejer. Ikke blot er det en af de sidst produceret af de i alt 8.604 Mk.IV Escort’er, i sine 26 år har den gadehomologeret rallybil tilmed kun kørt en strækning af 20.607 kilometer. Og det med samme ejer bag rattet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:
Fords danske marketingafdeling var ikke bange for at lade RS Turbo lægge arm med Aston Martin

RALLYBIL TIL GADEBRUG
Med benzinindsprøjtning og Garrett-turbo er der stor sandsynlighed for, at samtlige 132 heste stadig har hjemme i den 1.6-liters fold under kølerhjelmen. Åbnes klappen finder du formentlig ikke en plet, der ikke skal være der. Det samme gælder interiøret, hvor Recaro-sæderne både foran og bagi ligner noget, der aldrig har set en menneskelig bagdel.

At de så er i velour og ikke læder, kan der nok ses bort fra. Selv stof havde været at foretrække. Men velour var jo åbenbart lige så stort et buzzword, som ‘turbo’ var en sikker vinder på bilkort i de dage.

Intet på Ford’en er ændret, siden den forlod samlebåndet. Selv det originale reservehjulet ligger der, hvor det blev placeret i første omgang for mere end et kvart århundrede siden. Service er overholdt på et autoriseret Ford-værksted.

PRISEN SLOG REKORD I 2015
Så kan du leve med højrekørsel i en højrestyret bil, er det bare om få bilen importeret her til landet og ud på dansk asfalt. Men det er jo lige det der med prisen. I 2015 solgte Sliverstone Auctions et eksemplar med blot 9.000 kilometer på klokken for 60.000 britiske pund. Omregnet i dansk mønt er det 500.000 kroner. Det hidtil dyreste Escort RS Turbo nogensinde solgt.

Da bilen her har kørt lidt mere end dobbelt så meget, skal du slippe med 40.000 pund eller det samme som 332.000 danske kroner for 80’er-ikonet, der katapulterede fra 0-100 km/t på 8,2 sekunder. Det var ikke for sjov i 1991!


SE ESCORTEN I GALLERIET HERUNDER

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også