Det svære valg: En standard-Mercedes med V8 og 510 hk eller en Audi med V6 og 520 hk?
Bilkøbere med hang til hestekræfter skal – som det er nu – gå til Mercedes, hvis de vil have den tyske sportscoupé med mest power.
Men den premis synes Wheelsandmore ikke, Audi-folket skal finde sig i. Også selvom moderfabrikken i Ingolstadt formentlig har produceret sin sidste V8’er.
Ikke bare mindsker tunerne gabet mellem den 510 hestes V8’er i Mercedes C63 S Coupé og Audis nyeste, den 2.9-liters V6 RS5 Coupe. Med 520 hestekræfter og 690 newtonmeter i Audi’ens favør venders regnestykket om udstyret med Stage 2-tuning fra Wheelsandmore.
Det er en forbedring på 70 hestekræfter og 90 Nm i forhold til Audis standardopgivelser på det nyeste medlem af ‘Rennsport’-familien. Det sikrer en 0-100 km/t-tid barberet ned med 0,3 sekunder. Nemlig til 3.6 sekunder. Til sammenligning skal C63 S AMG bruge fire runde sekunder på den disciplin.
For at Audi’en kan nå dertil i det tempo, har Wheelsandmore skiftet udstødningssystemet ud med ét i rustfrit stål, leget med trykket i de dobbelte turboer og omprogrammeret bilens motorstyring.
Det hele går naturligvis bedst sammen med en fuldt justerbar undervogn fra KW og 11×20″hjul svøbt i 295/25-dækgummi.
SE WHEELSANDMORES’ BUD PÅ EN RS5 I GALLERIET HERUNDER