Sauber F1 har annonceret, at holdet fra næste sæson indgår teknisk-og kommercielt samarbejde med Alfa Romeo
Med Saubers Fomel 1-licens vender Alfa Romeo tilbage til motorsportens kongeklasse. Et sted hvor den italienske fabrikant ellers ikke har været siden 1985-sæsonen med Benetton.
Aftalen beskrives som længere varende og vil omdøbe teamet til Alfa Romeo Sauber F1 allerede fra næste sæson. Teamet vil køre med turbo-V6’er fra Ferrari.
Alfas vej tilbage til Formel 1 har været rygtet længe, i det moder-koncernens chef – Fiat Chrysler-chef Sergio Marchionne – længe har villet bringe mærket tilbage til sporten.
‘Aftalen med Sauber F1 er et signifikant skridt i genkomsten af Alfa som brand, som vil returnere til Formel 1 efter mere end 30 års fravær’, siger Marchionne.
Teamet forventes at tildele sæderne i sine to racere til Ferraris juniorkører Charles Leclerc og Antonio Giovinazzi – også Ferrari juniorkører – hvis ikke en aftale med svenske Marcus Ericsson falder på plads.