Spekulationerne er slut – Toyota har vist den næste Supra som racerbil med navnet GR Supra Racing Concept
Spekulationer, gisninger og rygter. Alt sammen noget der har sværmet i 1.000-vis om Toyotas næste udgave af Supra-modellen meget, meget længe.
Nu stopper Toyota selv hele rygtemøllen ved at vise GR Supra Racing Concept på Geneve Motor Show 2018. Dermed bekræfter Toyota endelig genkomsten af den legendariske Supra.
LÆS OGSÅ: MEDIE – HER ER SPECIFIKATIONERNE PÅ DEN NYE SUPRA
Dermed slutter en lang tørke for verdens mange Supra-fans, der i 16 år har måtte vente på en ny bil, efter at Supra Mk.IV udgik af produktion i 2002. Med GR Supra Racing Concept bekræfter Toyota da også genkomsten af gadebilen, vis historie startede med den første Celica Supra i 1978.
Racerbilen er bred, potent og bygget af fjerlette materialer. Eksempelvis er både for-og sideruder lavet i plastisk. Michelin-dæk sørger for grebet, mens en hækvinge gigantiske dimensioner suger bilen til asfalten rundt i sving og på alverdens langsider.
Mens BBS har leveret racerbilens fælge, der lige kan nå at gabe over de enorme Brembo-bremser.
Det mest interessante for mange Supra-fans er dog det faktum, at racerbils-konceptet blot er en forsmag – om end en virkelig fed én – på den næste udgave af gadebilen, som Toyota oplyser går i produktion i løbet af 2019.