Fra fabrikken er den nye BMW M5 allerede et monster. Men et monster med et lidt tamt brøl – så er det godt, vi har slovakiske Akrapovic
Den nye BMW M5 er ikke bare den hurtigste M5 nogensinde. Fabrikken har også givet den 600 hestes supersedan et udstødningssetup, der i får den 4.4 liters V8’er til at brøle som en gammeldags amerikaner med flad krumtap.
Altså på papiret. For i virkeligheden er det nogle meget afdæmpede brøl, Bimmeren kan præstere fra fabrikken. Men så er det jo godt, at der findes nogle vanvittige slovakker. Under navnet Akrapovic producerer de nogle af det mest brutale udstødnings-‘tech’, verden nogensinde har set.
Og nu er den slovakiske trolddom kommet F90 M5 til gode. Monsteret lever for alvor! Så er spørgsmålet jo bare om, det lyder bedre end tyske Manharts M5-fortolkning, der lystrer navnet MH5 700.