Den legendariske Nürburgring Nordschleife er et flittigt besøgt sted for både bilfabrikanter og tuningsfirmaer. Her dystes konstant om at sætte hurtigste tid i forskellige bilklasser, og nu er den seneste lige tikket ind på Boosted-redaktionen.
Den hurtigste Mercedes nogensinde i tiden 7 minutter og 4 sekunder.
Det er firmaet RENNtech, der står bag, og bilen er en modificeret AMG GT R, som har fået den helt store tur med R760-pakken. RENNtech er Mercedes-specialister, og de har til huse lige ved siden af ‘Ringen’.
Flere artikler om Mercedes her!
R760 betyder – surprise – 760 hestekræfter i den skriggrønne GT R, men også vigtige elementer som bremser og dæk er opgraderet, så bilen kan holde hele vejen rundt på den 20,8 km lange bane.
“Vi arbejder på flere løsninger, så bilen kan blive endnu hurtigere. Vi kan klemme nogle sekunder mere af tiden, så vi kommer ned på omkring 6:50”, fortæller RENNtechs Managing Director Lukas Domogalla.
Spændende! Så nærmer vi os Lamborghini Huracan Performante og Porsche 911 GT2 RS, der begge er i omegnen af 6:50.