Hvis ikke LEGO i forvejen var verdens sejeste legetøj, så er klodsen fra Billund lige blevet det
Idéen om en Bugatti Chrion i 1:1 bygget af legetøjsklodser opstod i hovederne på personalet fra LEGOs Technic-afdeling. Og det hele startede med den 1:8-model af bilen, som designer Aurelien Rouffiange og hans team netop var blevet færdige med. Det ledte teamet til diskussionen om, hvad den ultimative udfordring for deres afdeling ville være.
Svaret – en endnu større Chiron. Helt præcist i 1:1. Bugatti’en, som det har taget et hold af 16 specalister over 13.000 timer at bygge, består af mere end 1.000.000 Lego Technic-dele, der til sammen har en kampvægt på 1.5 ton. 1.500 kilo der kan flytte sig vel at mærke. Faktisk med helt op til 20 kilometer i timen takket være 2.304 små Lego-elmotorer, som levere en samlet ydelse på 5,3 hestekræfter og 92 newtonmeter.
LÆS OGSÅ: Auris aflives – Corolla’en vender tilbage til Danmark
Det er godt noget fra originalens topfart, der ligger et godt stykke over de 400 km/t – men den kan da flytte sig, den enorme klods!. Endnu mere imponerende bliver det, når man går i detaljen. For ikke bare har LEGO-Chiron’en et speedometer. Det virker og viser samtlige 20 kilometer i timen, efterhånden som bilen kommer op i ‘fart’.
I det hele taget er der ikke sprunget af smutveje her. Ikke engang lim er der brugt for at sætte de mange klodser sammen.
Bugatti har endda selv testet bilen med Le Mans-vinder Andy Wallace bag rattet. Den selvsamme mand som sidste år satte hastighedsrekord fra o til 400 kilometer i timen i en ægte Chrion.
Altså lige indtil nogle endnu hurtigere svenskere smadrede den milepæl i på Vandel Flyveplads i herhjemme.