Efter en fartfyldt weekend i Odense kan Sportscar Event juble over endnu en rekordstor indsamling til kræftramte børn
Superbilerne drønede i weekend forbi en massiv milepæl, da det i det fynske for første gang lykkedes Sportcar Event at indsamle 514.000 kroner til sygdomsramte børn.
Og ikke bare er det en rekord i Odense, 2018 har været et rekordår for Sportscar Event. Godhjertede superbilsejere har nemlig over alle events i år kørt stærkt for 3.3 millioner kroner.
I Odense kørte Jason Watt alene 99.200 kroner ind i sin vilde Ford GT med 650 hestekræfter.
Spørg man den danske racerkører, hvordan det føles, er svaret
“Ha, det er jo det tætteste på Le Mans 24 timer. Jeg tror, jeg har det lige som Tom Kristensen, når han havde kørt et tripplestint. Så havde han gjort noget godt for Audi, som han kørte for – og jeg for børnene.”
Watt fortsætter
”Men for pokker – havde jeg bare kørt én tur mere, havde jeg rundet 100.000 kr., det må blive til næste år.”
Også blandt passagerer var der jubel. En af de mange, der fløj lavt op og ned ad startbanen i Odense, var Christina Roth Madsen, der fik sig en over 200-i-timen-tur i en Honda NSX.
”Det er jo lige så blodet pibler i hele kroppen,” røg det ud af hende, da hun nærmest dansende kravlede ud af den flynderflade sportsvogn.
Sportscar Event har eksisteret siden 2002. Tre arrangementer i 2019 er allerede under forberedelse.