I januar måned afholdes et af verdens største shows for ombyggede biler – navnet er Tokyo Auto Salon. Her er vores store reportage fra 2019-versionen.
Sæsonen inden for ombyggede og tunede biler starter altid med Tokyo Auto Salon. Her samles de største og mest magtfulde virksomheder og fremviser toppen af poppen inden for fælge, tuning, racerbiler og meget andet.
Over 4.000 forskellige stande får besøg af omkring 300.000 mennesker, når den store MAKUHARI MESSE åbner dørene til de fire gigantiske messehaller, hvor alt inden for især japansk tuning er til stede.
Vores udsendte har været forbi TAS, som showet kaldes i folkemunde, og her får du en stak af de bedste oplevelser fra 2019-versionen af Japans største og bedste bilshow.
Herunder kan du se og læse mere om messens fedeste projekter. Enjoy!
Med omkring 4.000 stande fra nogle af Østens mest populære brands, er der noget for enhver smag til TAS.
Også de store fælgfabrikanter er på pletten til Tokyo Auto Salon. Her er det Work, som er nogle af de mest kendte.
Work viser her en af deres 2019-modeller, som hedder Work Gnosis CVD.
Sky Forged er et japansk fælgmærke, der blandt andet laver design og størrelser, som passer til de helt store og dyre biler. Her på crazy Lambo med Liberty Walk-kit.
Mere Sky Forged i farver og designs, der kunne være taget direkte fra SEMA Show i USA, hvor de heller ikke er bange for at gå lidt amok.
GT-raceren her er en Lotus Evora med et bodykit i den HELT brede ende af skalaen!
Den centermotoriserede Lotus er bred som bare fanden og kører i GT300-serien.
Toyota og TRD havde medbragt en voldsomt ombygget Supra MKIV. Den kaldes Supra GT 500 Modify Model.
Måske lige lovligt meget 90’er-stil over det her design? Men okay, en GT-racer skal jo være ekstrem.
GR Supra Racing Concept havde Toyota også medbragt til stor glæde for de mange gæster. Den er lidt for hård.
Når man vinder Le Mans, må man gerne udstille en beskidt bil. TS0500 er navnet.
På Roberutas stand var der vinter-lir for alle dine yen. I form af en Pagani Zonda med skiboks på taget.
Ikke alt i Tokyo er lige kønt. Den her udstødningsmontering er, øh, speciel…
Honda NSX er kongen af superbiler fra Japan, så dem finder du en del af til TAS. Her klædt fra top til tå i kulfiber.
Det er ikke kun japanske modeller, du kan opleve – her en voldtunet Audi A5 fra Kinokumi. Og ja, det er en amerikansk LS V8’er ude foran.
Toyota var alle vegne. Her med en SF19-racer, der kører Super Formula 2019, som også har fået halo på samme måde som F1.
Newing Inc. har det her bodykit klar til din nye Audi R8. Kittet hedder ALPIL Audi R8-RSR, hvis du skulle være interesseret.
Sådan her skulle Nissan Leaf se ud! Konceptet hedder Leaf Nismo RC og er en elektrisk racerbil med stil.
Vi har ikke ret mange ord at sige om den her GT-R. Det er ikke kønt, men imponerende finish i lakeringen.
De er vilde med den her slags custom-lak i Japan. Det er her Rohan Body Work, som står bag den vilde stil med indgraveringer overalt.
Her var vores udsendte en tur i parkeringshuset, hvor der også holder endeløse rækker af fede biler.
Hvis du leder efter fælge, som ingen andre har, er TAS et godt sted at begynde jagten. Som her er der flere prototyper, som testes til showet.
Japanerne elsker europæiske bilmodeller, og selvfølgelig er Ferrari helt i toppen af de japanske ønskesedler. Derfor finder du en masse gejl og grej til den slags biler. Her Ferrari 488 GTB.
Det er ikke kun herhjemme, at klassikerne har fået kultstatus. Her en sprød AE86 Trueno med brede hofter.
Du støder også på store custom-anlæg med glasfiber over det hele til Tokyo Auto Salon. Og se lige den her omgang manifold-kunst…
Var det noget med en spritny RB26-blok til din Nissan?
Et par Lambo’er gemte sig i hjørnet i parkeringshuset. En helt okay måde at sige farvel til årets udgave af Tokyo Auto Salon. Vi ses i 2020!