Annonce:

Guide: Gør-det-selv bilpleje

Det er slet ikke umuligt at få din bil til at stå flottere end ny udenpå – vi guider dig gennem de mange punkter i en rigtig klargøring!

Annonce:

Har du købt en godt brugt bil, eller står den nuværende bare lidt trist efter en lang vinter med salt og beskidte veje, så kan du sagtens få den til at stråle igen. Selvom det måske virker let gjort at vaske og polere bilen, så er der bare enormt mange ting, som du kan gøre forkert og dermed ridse mere, end du pudser.

Hvis du følger vores guide punkt for punkt, er du garanteret et bedre resultat, end du nogensinde havde forestillet dig – og vi er ret sikre på, at du vil opdage nogle arbejdsgange, som du har gjort forkert i årevis.

Vi ruster dig til at lave en klargøring som de professionelle og viser dig hvilke produkter, der egner sig til formålet. Vidste du for eksempel, at du sagtens selv kan polere matte lygter op?

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Du har i hvert fald ingen undskyldning for at køre i en beskidt bil længere!

DET SKAL DU BRUGE

Nøglen til et perfekt resultat er tålmodighed og forståelse for produkterne. Det optimale er at have en højtryksrenser, men en almindelig vandslange kan også gøre det. Derudover skal du have produkter til lige netop de punkter, som du vil lave på din bil. Grej til at vaske og polere med er individuelt, alt efter hvilken producent du vælger.

Tidsforbrug: Cirka fire timer
Sværhedgrad: Lav
Behov for udluftning: Ikke nødvendigt

TRIN FOR TRIN – VASK

SÆT BILEN I BLØD

Læs mere efter videoen:

1) Det er ikke kun opvasken, der skal sættes i blød. Ved at lade skidt og snavs stå i blød, opløses det helt i bund. Her starter vi med at iblødsætte dørfalser og hjulkasser.
2) Også selve bilen bliver sat i blød i opløsende rensemiddel. Det er vigtig, at bilen forbliver våd – hvis rensemidlet tørrer ind, bliver skidtet siddende fast på lakken.

SKYL AF

3) Når bilen har stået i blød, er det tid til at skylle den af inden selve vasken. Derved fjernes alt skidt, sand og snavs, som vil ridse lakken, hvis du begynder at gnide med en svamp.

4) Når bilen har stået i blød, er det tid til at skylle den af inden selve vasken. Derved fjernes alt skidt, sand og snavs, som vil ridse lakken, hvis du begynder at gnide med en svamp.

VASK

5) Halvdelen af en god vask er den rette dosering af shampoo. Her er blandingsforholdet 1:400, så det er nærmest ingenting. Brug gerne varmt vand – det opløser skidtet ekstra godt.
6) Børster og svampe til at vaske bilen er ikke altid en god løsning, da de holder på skidtet. En mikrofiberhandske eller klud er faktisk rigtig god og nænsom overfor lakken. Nu skal der gnubbes.
7) Når du har været grundigt overalt på bilen og i alle falser, er det igen tid til en meget grundig afskylning med vand. Det er nu, at det allersidste skidt bliver fjernet fra bilens karrosseri.

AFTØRRING

8) En god aftørring starter med en ordentlig skraber. Det kan i princippet godt klares uden, men her er meget tid at spare på aftørringen.

9) Et vaskeskind eller som her en syntetisk Water Magnet giver den perfekte aftørring uden striber på lakken. Du skal være grundig her

LYGTER – FÅ DE BLANKE BAGLYGTER IGEN

Plastiklygter bliver matte og giver bilen et træt look. Men du kan selv polere dem op igen. Start med polerskiven på en boremaskine.

 

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Du er ikke i tvivl om, hvor du er kommet til, for her er virkelig tale om en synlig forbedring. Bilen ser meget nyere ud, når lygterne er blanke.

GØR PLASTIKDELE SORTE IGEN

Solens UV-stråler afbleger også bilens sorte plastik, som kan blive helt hvidt. Her bruger du et produkt til udendørs opshining.
Lad produktet sidde på plastikken i rigelige mængder, så det kan trække ind. Tør derefter over med en klud, og nu er de som nye igen.

SÅDAN FÅR DU RENE RUDER

Det er langt fra lige så let at pudse ruderne, som vi troede, hvis det skal gøres ordentligt. Start med at sprøjte ruderne ind, så de kan stå i blød.

Når ruderensen har trukket lidt, tørres den af med en mikrofiberklud for det bedste resultat. Du behøver ikke at gnubbe hårdt igennem.
Hemmeligheden er at lade ruderensen arbejde for dig, og det gør du ved at lade den trække lidt på ruderne, så skidthinden opløses helt.

HELT RENE DÆK OG FÆLGE

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe
RENS AF DÆK – Vidste du, at dit dæk er møg beskidt? Sæt det i blød inden fælgvasken med universal rensemiddel som All Purpose Cleaner og se mirakler.

RENS AF FÆLGE – Fælgerensen skal sprøjtes direkte på tørre fælge, og få pust er faktisk nok. Lad det trække, men aldrig tørre ind, inden du vasker det af.
En højtryksspuler eller vandslange direkte på fælgen, så løber skidtet nærmest af helt af sig selv. Dine fælge bliver som helt nye igen.
DÆKSHINE – Efter din dækrens tidligere er dækkene helt rene og tørre i gummiet. Derfor kan en omgang dækshine se rigtig godt ud.
FÆLGECOATING – Hvis du vil spare dig selv for en masse arbejde, så kan du sprøjte en coating på fælgene, som forhindrer bremsestøv i af brænde fast. Smart!

DÆK & FÆLGE – FØR!

Det ser sgu noget øv ud med alt det skidt og snavs

… OG EFTER!

Læs mere efter annoncen:

Men se så lige her engang! Du er ikke i tvivl og faktisk har vi ikke brugt ret længe på hver fælg. De rette produkter og metoder er nøglen til det bedste resultat.

POLERING OG LAKFORSEGLING

FJERN SKIDT I LAKKEN – Du ser det ikke med det blotte øje, men ved at køre en hånd over den nyvaskede lak, kan du mærke en masse fastbrændt skidt. Det fjernes med en voks-klump og flydende Detailer.

LAKRENS

Du kan sagtens bruge lakrens i hånden ved at påføre det i cirkler, mens du trykker til, men en maskine koster ikke en formue og giver et langt bedre resultat. Og så er det bare nemmere.
Her ser du bilens lak med lakrens til venstre og uden til højre. Det giver en helt ny dybde i lakken og så er vi nu helt klar til at give den beskyttende lakforsegling ovenpå.

LAKFORSEGLING

Med en blød hånd påfører du nu lakforsegling over hele bilen og lader det stå og trække efter producentens foreskrifter.
FÆRDIG: Til slut skal den indtørrede lakforsegling tørres af med en mikrofiberklud. Resultatet er intet mindre end imponerende – du vil elske det.

VORES TESTBIL FØR OG EFTER KLARGØRINGEN

HALVT OM HALVT – Fra B-stolpen og bagud står vores Avensis jo som ny. Det samme kan ikke siges om bilens første halvdel. Altså lige indtil vi gik i gang med den også!

TIP!

Når du bruger en poleringsmaskine, er det vigtigt at holde selve poleringsskiven ren. Til venstre ser du, hvordan skiven er pakket helt til med poleringsrester. Med en luftpistol blæser du på skiven, mens den kører rundt, og så ser den ud som på billedet til højre, hvor vi igen er klar til at polere. Dette skal gentages, så ofte det er nødvendigt. God fornøjelse med arbejdet.

FEM KLARGØRINGS-BOMMERTER – LAD VÆR!

FÆLGRENS på krom- og rå alufælge skal du være meget påpasselig med, ellers kan overfladen blive ætset i stykker. Der findes speciel rens til dem.
MOTORVASK er en god ting, men du skal passe meget på med at få vand og sæbe i bilens elektroniske bokse. Det kan blive en dyr affære.
HØJTRYKSRENS direkte på bilens lak kan flå den af. Det sker kun på biler, der er dårligt lakerede, men du bør alligevel holde strålen på afstand.
SÅDAN SER DET ud, hvis du ikke skyller bilen grundigt af inden vask. Skidt og sand pakker til i svampen og så svarer det til at pudse med sandpapir.
SILIKONEHOLDIGE produkter har altid været malerens største skræk. Derfor bør du begrænse brugen af silikone på bilen, hvis den skal males en dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Besøg vores annoncør:

Martin 'Pyramiden' Poorhamidi
Martin 'Pyramiden' Poorhamidi
Martin 'Pyramiden' Poorhamidi er chefredaktør og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 15 år. Email: mp@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også