Foran gutterne vil du garanteret helst fremstå som et teknisk geni – her er guiden til dig
VI GUTTER er nok i bund og grund meget ens, når det kommer til teknisk viden. Vi vil alle helst fremstå som altvidende og begiver os hellere ud i projekter, vi ikke har det fjerneste forstand på, end at tabe ansigt ved at virke uvidende.
Derfor har vi på de samlet syv punkter med tips, tricks og myter, som vi be-eller afkræfter måske endda helt afliver for dig, så du forhåbentlig kan være mere sikker i din sag, næste gang du går i garagen.
1 – Skal du huske nøglen ved batteriskift?
Er batteriet dødt, så er der ingen vej udenom en udskiftning. Det i sig selv er ikke den store opgave, men der er lige et par forholdsregler, som du børe tage til dig.
Sørg altid for at tage bilens nøgle i lommen, når du skal udskifte batteriet. Mange modeller har det nemlig med at låse sig selv, når strømmen bliver afbrudt ved afmontering af batteriet og tilsluttet igen med det nye batteri. Så er det altså lidt nedtur at have nøglen siddende i tændingslåsen. Ja, vi taler af bitter erfaring.
2 – Sådan skal dæk opbevares
I sommerhalvåret ligger dine vinterhjul på lager og i vinterhalvåret er det sommerhjulene, der holder fri. Men det er ikke helt lige meget, hvordan du opbevarer dem i den periode, hvor de ikke bliver brugt.
Som hovedregel skal hjulene altid stables ovenpå hinanden, med siderne af dækkende som anlægsflade. Hvis du rejser hjulene op og lader dem stå på selve dækkenes anlægsflade, vil de blive så deformerede af det konstante pres på samme område, af de nærmest er ulidelige at køre på. Med andre ord – bilen kommer til at hoppe og støje. Så sørg nu altid for, at hjulene ligger ned.
3 – Når kølervæsken skal tjekkes
Det kan med tiden være nødvendigt at kontrollere og efterfylde kølervæske på bilen, men her skal du være ekstremt forsigtig.
Som hovedregel skal kølervæsken altid kontrolleres på kold motor, så slipper du for at få kogende væske og dampe på dig og væskestanden vil passe bedre til mærkerne, medmindre andet er angivet på beholder eller køler.
Hvis du alligevel vil kontrollere væske, mens motoren er varm, skal du gå meget forsigtigt til værks. Et kølesystem arbejder nemlig under tryk, som dannes når kølervæsken bliver varm og tæt på kogepunktet.
Hvis du har hørt efter i fysiktimerne, vil du vide, at vand har et højere kogepunkt under tryk, hvilket er den primære grund til, at kølesystemet i bilen er tryktæt op til en hvis grænse. Derfor skal du altid løsne kølerdækslet meget roligt og lade kølerens tryk fise ud. Du skal dog være opmærksom på, at kølervæske, der i forvejen er på grænsen til at koge under tryk, vil begynde at koge, så snart du fjerne trykket fra systemet.
4 – Dæktryk i store hjul
Dæktrykket i dine hjul er en vigtigt faktor for hvordan bilen kører og reagerer. Bilfabrikanten foreskriver altid et anbefalet dæktryk til hjulene, som du kan finde i instruktionsbogen eller som klistermærke i tankdækslet.
Mange bilister tænker dog ikke over, at de nye store fælge med lavprofil dæk i meget få tilfælde kan nøjes med det dæktryk, som bilfabrikanten er født med og det koster dyrt i dæk.
Når du monterer nye fælge og dæk, skal du læse forskrifterne fra selve dækproducenten, som ofte står printet på siden af dækket. Her kan du aflæse det korrekte dæktryk til netop det nye dæk. Her vil du opdage, at det ofte er en del højere, end hvad de originale hjul kørte med.
5 – Dækkets omløbsretning
Dæk er en meget kompleks del af bilen og ikke bare et sæt gummiringe, der kan lave røg. I årevis har dækproducenterne kæmpet for at producere det dæk på markedet, der har mest greb i al slags vejr, støjer mindst og holder længst, hvilket har gjort, at de har forsøgt sig med stort set alt.
Nogle dæk har symetriske mønstre og andre har asymetriske mønstre. Det betyder, at dækkets omløbsretning er vigtig, for at dækket kan levere den ønskede performance.
Hvis et dæk er designet med en bestemt omløbsretning, kan det resultere i akvaplaning, rejsning af mønster og ekstrem dækstøj, hvis det monteres til at køre i den forkerte retning. På siden af dækket vil der tydeligt være afmærket, om dækket har en bestemt omløbsretning, eller om det bare har en inderside og yderside, som er mærket ’inside’ eller ’outside’.
Men på visse dæk, kan du i nogle tilfælde ikke finde en direkte påskrift med omløbsretningen, så her er tommelfingerreglen, at du skal kigge efter en indprintet dato for produktion eller et ’DOT’-mærke, som du så vender udad.
6 – Tilspænding af hjul
Når du monterer hjul på din bil, er det absolut ikke ligegyldigt, hvor meget du spænder dem. Flere faktorer spiller ind, men som hovedregel skal du altid se efter, hvad bilfabrikanten foreskriver til netop din bil.
Det kan ende katastrofalt, hvis dine hjul ikke spændes nok, men det kan også være lige så slemt, hvis du overspænder dem. Brug altid en momentnøgle, det er et kalibreret stykke værktøj, som kan justeres til kun at spænde præcis det, som er korrekt for bilen.
Som regel skal stålfælge spændes omkring 120 Nm, som svarer til 12 kg og alufælge spændes helt op til 160 Nm eller 16 kg. Hvis du knokler boltene til med en luftnøgle, risikerer du at overspænde dem og så kan de let knække under kørsel. Et lille tip er altid at efterspænde alufælge cirka 500 km efter montering, da aluminium er et blødt metal og derved godt kan sætte sig lidt.
7 – Fjedreklemmer
Når bilen skal smides til jorden med et sænkningssæt, er en fjederklemmer et uundværligt stykke værktøj. Men, inden du giver dig i kast med at klemme fjederen sammen, så støddæmperens stempel ikke er under pres, skal du tænke dig grundigt om.
Flere værkstedsulykker med døden til følge har nemlig haft en fjederklemmer som årsag. Hvis kæberne på fjederklemmeren ikke passer til fjederens diameter, kan fjederen ikke holdes fast og derved har du et projektil lige ved dit ansigt, når du begynder at spænde fjederen sammen.
Få en mekaniker til at hjælpe dig, hvis du er i det mindste i tvivl. Hvis du ikke har adgang til en rigtig fjederklemmer, kan du bruge den billigere hobbyversion, som er to gevindstænger med kroge i hver ende. De er mere idiotsikre, men tager også en evighed at bruge.