En Mercedes SLC med 2JZ-motor og singleturbo ligner den våde drøm, ingen har haft endnu
Da Mercedes byggede SLC mellem 1971 og 1981 var det med to ventiler per cylindre – og dem var der otte af.
Nogle japanere har så fået den tanke, at det da lige ikke dur. I stedet har de lagt en turboladet 2jz-motor mellem forhjulene. Altså seks cylindre med hver fire ventiler på række i en støbejerns-blok.
Med lidt trylleri gennem en Motec-motorstyrring og et fire-trins Toyota-gear yder bilen 450 hestekræfter. Samtlige af dem går i øvrigt direkte i baghjulene.
Det er 210 hestekræfter mere end selv den kraftigste 500 SLC havde i sin tid. Om bilen kan håndtere at have den slags muskler, ved vi ikke. Men en Bilstein-undervogn gør sit til, at den ikke skøjter alt for meget rundt på asfalten.
Hjulene er klassiske AMG-ruller i 17″ – der er i øvrigt spredt en masse AMG-lir ud i hele bilen.
Se den i galleriet herunder