Hvis der er noget, ABT har lært os over årene, er det, at de kan få noget voldsomt ud af enhver model fra VAG-koncernen
Tunernes første møde med den italienske super-SUV har resulteret i en ny motorstyrring, der hæver effekten til 710 hestekræfter og 910 Nm. Tid fra 0 til 100 km/t er der kappet 0,2 sekunder af, så vi nu er nede på 3.4 sekunder.
Til sammenligning yder den fireliters biturbo-V8’er fra fabrikken 650 hestekræfter og 850 newtonmeter. Men mens fabriksvognen ånder ud ved 305 km/t, er ABT-Lambo’en begrænset til den tophastighed.
Hvor vildt det rent faktisk er understreges først for alvor, når du ligesom os finder ud, af at ikke engang superbilen Murciélago havde 700 hestekræfter, da den gik ud af produktion. Og det er altså under 10 år siden.
Som sædvanlig har ABT også kælet lidt for det ydre. Med kulfiber hist og her og fælgesæt i gigantiske 21″. Men det er under hjelmen, at den store SUV er blevet brutal. Hvilket blot beviser, hvor langt morderne elektronik har hjulpet forbrændingsmotoren i dag.
Vild vogn!