Vi er klar til årets sidste Boosted Tour. Custom Audio er også klar med spandevis af tilbud på lyd-grej til din bil.
Sæsonen for biltræf er ved at nærme sig sin afslutning, og derfor glæder vi os på Boosted-redaktionen ekstra meget til onsdag den 18. september, hvor årets sidste Boosted Tour afholdes.
Det sker ved Custom Audio på Lundemarksvej 23 i 4300 Holbæk. Så skynd dig at få pudset bilen og saml nogle gutter eller gutinder og styr bilen mod Vestsjælland. Træffet varer fra kl. 16 til 20.
I Boosted-standen er det muligt at købe lidt godt til ganen i form af franske hotdogs og sodavand, og inde i butikken hos Custom Audio er der kvalitets-guf for ørerne. De er nemlig nogle af de mest nørdede specialister indenfor lyd – både til bilen, hjemmet og båden.
Denne dag har de inviteret flere fantastiske demobiler til at fremvise, hvad de kan, når vi snakker bilstereo. Også flere EMMA-biler kan opleves på dagen. Indenfor i forretningen demonstreres nogle af de fineste hifi-systemer, du kan forestille dig. Kig ind og oplev lyd som aldrig før.
Og står du og mangler noget fin lyd til din egen bil, så har Custom Audio en lang række vilde tilbud klar. Herunder kan du se nogle få af dem – se resten her!
Vi glæder os til at se jer alle onsdag den 18. september fra kl. 16 til 20 på Lundemarksvej 23 i Holbæk.
Tilmeld dig FB-begivenheden her!