Annonce:

Forbud udvides: Her må lastbiler ikke overhale

Inden for de næste par uger bliver det på flere motorvejstrækninger forbudt lastbiler at overhale

Annonce:

Det meddeler vejdirektoratet, der nu vil endnu flere af de såkaldte “elefant”-overhalinger – hvor lastbiler overhaler hinanden på motorvejen – til livs.

På nuværende tidspunkt er det forbudt for lastbiler at overhale på cirka 230 kilometer af det danske motorvejsnet fra Østjyske Motorvej, Fynske Motorvej, Sønderjyske Motorvej, Nordjyske Motorvej og til Vestmotorvejen, skriver Tv2 Øst.

Når forbuddet er indfaset, vil det på i alt 270 kilometer motorvej i Danmark være forbudt for lastbiler at overhale, oplyser Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vejdirektoratets målinger har vist, at overhalingsforbuddet stort set respekteres, idet andelen af lastbiler i venstre spor er faldet fra cirka 2-3 procent til cirka 0,5 – 1 procent på de strækninger, hvor der er forbud.

– Vi begynder inden for de næste par uger med at sætte skiltene med overhalingsforbud op i marken, og forbuddet vil være gældende fra det øjeblik, skiltene står langs vejkanten, siger afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet.

Grafik: Vejdirektoratet
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X