Muligvis den firecylindrede motor i verden med højst litereffekt
Vi nærmer os julen, og er du Ford Focus RS-ejer, kan du kun ønske dig én ting: at Mountune kigger på din bil.
Det er nemlig lykkedes den engelsk tuner at vride vanvittige 684 hestekræfter og 768 newtonmeter ud af den 2,3-liters, firecylindrede EcoBoost-motor i Focus RS Mk.III.
Det er en litereffekt på 297,3 hestekræfter. Det er 126 hestekræfter mere pr. end Ferraris 488 med V8-motor.
Og det er tæt på dobbelt så mange hestekræfter som fabriks-RS’eren.
LÆS OGSÅ: Focus RS snuppet med 229 km/t i 110-zone – staten sælger bilen
Målingen, der er foretaget på et rullefelt, gør sandsynligvis EcoBoost-maskinen til den højst ydende firecylindrede motor i verden. Med Mercedes’ to-liters i den nye AMG 45 S lang bagefter.
Mercedesen har nemlig ‘kun’ 415 hestekræfter og 500 newtonmeter. Og selvom slagvolumen er mindre, er det stadig ikke nok til at hale ind på Focus’ens i ren litereffekt.
Endnu har Moutune ikke sagt noget om, hvornår og om det nye motorkit kommer i handlen. Og kan du ikke vente på det, så har englænderne allerede en optimering ude, som er god for 520 hestekræfter. Specfikt til Focus RS.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så skriv til os: bj@boosted.dk