En BMW har seks cylindre, spørgsmålet er bare hvordan
Maximum Drift Team brænder dæk af i den polske driftserie, og de gør det med en heftigt modificeret BMW E46.
Under hjelmen ligger godt nok en sekscylindrede motor, men den er ikke fra BMW. I stedet har teamet fået 625 hestekræfter og 883 newtonmeter ud af en voldtunet 3,2-liters VR6 med ladetryk.
Bilen er dog stadig baghjulstrukken, og det der med at flå dæk i stykker går ganske pænt. For at sige det mildt.