Annonce:

RS Q3 hvem? Nu fås Seat/Cupra Ateca med 475 hk

Er Audi RS Q3 for stor en udskrivning? Så overvej en tunet Seat.. Øh, Cupra i stedet for

Annonce:

Det burde egentlig ikke komme som en overraskelse. Men nu siger vi det alligevel; den to-liters turbobenziner i Cupra Ateca er særdeles tuningsvillig.

I hvert er det lykkedes tyske McChip-DKR at vride 475 hestekræfter og 510 newtonmeter ud af den navneforvirrede spanier. Ja, Seat synes åbenbart, at Cupra skal være et helt mærke og ikke en modelbetegnelse.

Forstå det hvem der kan. Nå, tilbage til bilen. Eller rettere under hjelmen. For det er 175 hestekræfter og 110 Nm mere end fabriks-cupra’en nyder godt af.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Golf VR6 med 800 hk flytter sig fra 0-300 km/t på brutal vis

Hvor hurtig de ekstra muskler gør Cupra Ateca, har McChip-DKR ikke sagt noget om. Men til sammenligning når fabriksbilen fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder. Mens tophastigheden er de vanlige 250 km/t.

Kan mindre gør det, har tuneren også et stage 1-kit klar. Men så skal du nøjes med 350 hk og 440 Newtonmeter…

Underligt nok har McChip-DKR heller ikke fortalt, at deres nye downpipe, motorstyring og turbolader i Stage 3-trim faktisk gør Cupra Ateca mere muskuløs end Audis nye RS Q3.

Den kompakte SUV fra Ingolstadt har godt nok fem cylindre og turbo. Men med ‘kun’ 400 hk mangler den stadig 75 hypper for at nå Seat’en. Øh, Cupra’eren – undskyld!


 

 

Besøg vores annoncør:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også