Selv lyset i forlygterne følger hjulenes bevægelser – præcis som den ægte vare
I 2014 tog Audi mindst 2,2 millioner danske kroner ved kontantkøb af den ægte vare. Det koster denne modelbil næppe – men ser man bort fra 1:18-størrelsen, er denne RS7 modelbil uhyre tæt på det store performance-flyder i 1:1.
Detaljegraden er i hvert fald helt sindssyg. Alt lige fra nummerplade-lyset til ‘det lange lys’ virker her. Indvendig er der til med lys i alt fra instrumentbordet over infotainment-systemet til de røde advarsels-markeringer i dørene.
LÆS OGSÅ: Verdens dyreste modelbil? Escort RS i 1:25, guld, sølv og diamanter
De lyser i øvrigt først op, når dørene åbnes. Det hele styres af magneter forskellige steder på bilen. Endnu mere imponerende er det dog, at det hele er lavet af én mand.
Tyske Jakob Michel har nemlig det vilde lysshow som sin hobby. Og ifølge hans egen Facebook-side laver han det på ‘modelbiler i enhver størelse’.
Tjek noget af hans arbejde ud her.