Skal der være farver, så la’ der være farver
I hvert fald på Rene Petz’ Volkswagen Polo. Som i forvejen ikke er en helt almindelig VW Polo men én af blot 3.806 biler, som fabrikken producerede i den mangefarvede lakering.
Faktisk skulle der have været endnu færre – nemlig blot 1.000 Polo Harlekin. Og ret beset havde VW slet ikke tænkt sig at producere en Harlekin Polo.
Oprindelig skulle den blot have vist, i præcist hvor mange farver den dengang nye Polo kunne fås i. Men efterspørgslen dengang i 90’erne gjorde, at fabrikken endte med at producere langt flere.
LÆS OGSÅ: Radikale vil forbyde salg af benzin-og dieselbiler i 2025
Lige Renes Harlekin er det småt med informationer om. Men han er i hvert fald gået langt mere ‘all-in’ på temaet end Volkswagen gjorde i sin tid.
Alt fra fælge til bremseskiver, den komplette undervogn, selve motorblokken og detaljer i læderkabinen er holdt i farverne: Blå, gul, rød og pistaciegrøn.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen