Annonce:

Hva’ så, kaninfjæs? Her er den nye BMW 4-Serie

BMW har netop lanceret sin nye 4-serie Coupé, og selv om vi lige skal vænne os til de store fortænder, så tegner fremtiden lys. Læs alt lige hér!

Annonce:

Endelig er BMW klar til at vise os mærkets nye 4-serie Coupé, og selv om vi var forberedt på, at den ville blive udstyret med et ordentligt sæt kaninpløkker i munden, skal vi stadig lige vænne os til udseendet, skriver Bil Magasinet.

Meeeeen efter bare et par minutter er vi dog også klar over, at den nye BMW 4-serie Coupé alligevel har nogle tydelige kvaliteter, som vi kigger nærmere på her i artiklen.

4-Serie Coupé er 6 cm lavere end 3-Serien
Ok, vi har allerede vænnet os lidt til designet, og selv om BMW 4-serie Coupé lige forfra ser lidt spøjs ud, så hjælper det en hel del, når man får lidt af dens smukke coupéprofil med.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I forhold til den gamle BMW 4-serie Coupé er den nye blevet 12,8 cm længere, mens den også er vokset 2,7 cm i bredden og nu har en 4,1 cm længere akselafstand. Præcis som forgængeren er 4-serie Coupé baseret på sin 4-dørs broder i form af BMW’s 3-serie. I forhold til den er 4-serie Coupé dog næsten seks cm lavere.

Lækker kabine
De rammeløse døre er en detalje, som stammer helt tilbage fra BMW 3-serie Coupé E36, der kom i 1990, og de eksisterer også på den nye 4-serie Coupé. Kabinen er samtidig udstyret med sportssæder, et nyt læderrat mens BMW har arbejdet med støjdæmpe kabinen, så de lange ture kommer til at foregå med stor komfort.

440 liters bagagerum
Kigger vi på BMW 4-serie Coupé ud fra et praktisk synspunkt, vil du være interesseret i at vide, at bagagerummet kan rumme 440 liter. Nå, det synes du måske var halvkedeligt? Enig, lad os komme videre til der, hvor der virkelig sker noget: I motorrummet!

Motorerne
BMW M440i xDrive Coupé er indtil videre navnet på topmodellen i 4-serie Coupé-modelprogrammet (og ja, indtil videre betyder, indtil vi ser den næste generation af M4. Den glæder vi os HELT VILDT TIL på redaktionen!)


M440i er udstyret med en rækkesekser, der som noget nyt er blevet koblet til et mildt hybridsystem præcis som det, BMW også har monteret i deres faceliftede 5-Serie.

Det går kort sagt ud på, at motoren er udstyret med en starter/generator på 11 hk, som enten kan høste energi eller skyde den tilbage i maskineriet – eksempelvis under acceleration. Systemet bliver også muligt i 420d Coupé.

Modelprogrammet
Nårh, ja, vi glemte da helt at fortælle dig om dens kræfter! M440i har en effekt på 374 hk, hvilket bør være mere end rigeligt for de fleste, og det bliver én af fire varianter, der kommer på markedet fra starten:

Artiklen fortsætter efter annoncen:

  • BMW M440i xDrive Coupé, 374 hk
  • BMW 430i Coupé, 258 hk
  • BMW 420i Coupé, 184 hk
  • BMW 420d Coupé 190 hk (Mulighed for xDrive firehjulstræk)

Som elbil
Som en ekstranyhed har BMW også allerede slået fast, at en fuldt elektrisk variant af BMW 4-serie Coupé vil støde til modelprogrammet i 2021. Men hvor dælen nævner BMW ikke noget om den næste M4. Hvornår kommer den? HVORNÅR KOMMER DEN BMW?!!! Nå, tilbage på sporet.

Automatgear bliver standardløsningen
Alle varianter bliver udstyret med 8-trins automatgear som standard, så du kan godt vinke farvel til selv at røre i suppen med et manuelt gear (snøft…)

Til at forsøde tilværelsen for de, der begræder den manuelle gearkasses farvel, har BMW lanceret en M Sport Pro-pakke, der giver dig større luftindtag (håber dog ikke, at det gøre kanintænderne endnu større?!?), M-undervogn, 19″ M-fælge, hækspoiler og en mere sportslig motorlyd.

Responsiv Iframe

Hvor kommer tænderne fra?
Til alle de, der har brug for en historietime omkring, hvor de store kanintænder i snuden kommer fra (og ja, vi ved godt, at luftindtagene foran på BMW-sprog betegnes nyrer og ikke kanintænder, men det ligner det altså i tilfældet med den nye BMW 4-serie Coupé…), så har BMW også sendt os ovenstående billede, som lige giver os en reminder.

‘Kanintænderne’ er ikke et helt nyt look for BMW

Til højre for BMW 4-serie Coupé ses den klassiske BMW 328, der blev produceret fra 1936 til 1940, og den er udstyret med nogle af de smukkeste linjer i BMW’s historie (da lige med undtagelse af 507’eren). Til venstre på billedet ses den senere 3,0 CSI, som var BILEN, du skulle køre i i 70’erne, hvis du havde penge og god stil.

BMW fortæller at det er fra de gamle modeller, de har hentet inspiration til designet af den nye 4-serie Coupé. Vi tror nu bare, at de har set for meget Looney Tunes…

Besøg vores annoncør:

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af den nye 4-Serie

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også