Tilsæt lidt hjemmebygget turbotryk og du har en raket på hjul
Mens vi venter på GTI og R-udgaverne af den nye Golf 8, er det værd lige at kaste et blik på dette hvide monster af en Golf 7.
For måske er det meget bedre at smide mange penge i den ældre model? Så får du i hvert fald et femcylindrede klaver på 2.5-liter tilsat en pokkers masse ladetryk.
På et tidspunkt var det faktisk begyndt at rygtes, at den nye Golf 8 ville bruge Audis femcylindrede motor fra fabrikken. Men det fik Audi faktisk selv hurtigt sat en stopper for.
Man ville ikke have en konkurrent til S3 og RS3 på de interne linjer. Bum, og så var den plan død.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
Nå, tilbage til bilen her. For når først den er din, og garantien er udløbet, kan du være pænt ligeglad med internt fabriksfnidder.
Med en TTE700-lader i stedet for fabriksturbinen yder svinet her 740 hestekræfter. Det er næsten dobbelt så meget, som de 400 hyper fabriks-RS’eren leveres med.
Hvilket gør den hvide Golf i stand til at lægge 804 meter asfalt bag sig på bare 16.4 sekunder. Over to sekunder hurtigere end Audi RS3.