Annonce:

Her kører Hollywood-bilerne hen for at dø

Beverly Hills Car Club er navnet på en af de bilforhandlere i Los Angeles, hvor de spændende biler i pænt dårlig stand står opmagasineret i massevis. Vi kigger indenfor.

Annonce:

En ældre motor starter op. Der er tydeligvis hul i den bageste lydpotte. Snuden kommer til syne og viser, at vi har at gøre med en Mercedes Pagode. Den ser pæn ud i lakken – fra afstand, skriver Bil Magasinet.

LÆS OGSÅ: Veganere kræver navn ændret: Rundkørsel hedder noget “stødende”

Rækkesekseren gasser op, og den glider fordi os alt i mens, det er tydeligt, at den er udstyret med en baggårdslakering, der er rynket som en appelsin, og den blå røgsky, der følger bilen, beviser, at motoren nok har kendt bedre dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vi er taget til et mindre pænt kvarter i Los Angeles for at besøge Beverly Hills Car Club. Firmanavnet lyder fint, men i virkeligheden dækker det over en forhandler, som sælger nogle af de biler, ingen andre tør røre ved. Her får du ikke andre garantier end, at du får det, du ser foran dig.

ALT ER TIL SALG
Firmaet sælger mange biler og i alle typer stand. I de forreste lokaler står de pænere biler, og her er masser af spændende køretøjer, som har levet et liv i rampelyset.

En nypoleret Ferrari Testorossa står ved siden af en Maserati Ghibli. Det er dog ude bagved, at projekt-bilerne står parkeret.


DER DUFTER AF OLIE.. OG RUST!
Vi går rundt om hjørnet og træder ind i en hal, der kun er lyst op af et par huller i loftet. Duften af olie ligger tungt i luften, og der er ikke en blank lakering i sigte. Bilerne hænger alle sammen med mulen. Jeg kan skimte formen af en Alfa Romeo 2000 GT Bertone i det fjerne.

Da jeg kommer tættere på, kan jeg se, at bilen er så rusten, at dørene hænger i så tynd en tråd af metal, at de ville falde af, hvis jeg greb dørhåndtaget og åbnede dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I en række omme bagved står en Porsche 911 G-model, som skråt forfra ser indbydende ud. Skråt bagfra bliver problemet dog tydeligt. En motorbrand har gjort kål på det halve af bilen. Den vil kræve en større renovering, før den igen kan cruise på Hollywood Boulevard.

HER SKINNER LAKKEN IKKE LÆNGERE
Ikke langt fra Porschen står en Ferrari 250 GT fra 1959. Normalt ser man kun denne type biler på auktioner eller udstillinger, hvor de står nypoleret og skinner. Denne bil har ikke kørt i adskillige årtier og sælges nu, da den tidligere ejer er gået kold i renoveringen på et ret tidligt tidspunkt.

Responsiv Iframe

LÆS OGSÅ: Blev forbudt sidste år – men nu må du alligevel gerne parkere sådan

Beverly Hills Car Club lever af at købe og sælge de biler, som de dyre forhandlere ikke vil have stående. Og der er tydeligvis en god forretning at spore. Mange af dem er sminkede lig, men hvis det er en trøst, er det ikke forretningen selv, som står for det.

De fleste biler købes af folk, der ved, hvad det er, og som drømmer om at bruge et par år i garagen, hvor de kan restaurere en sportsvogn fra bunden.

Besøg vores annoncør:

FÅ EN PÅ OPLEVEREN
Selv om du aldrig kunne drømme om at købe noget hos Beverly Hills Car Club, er det alligevel en oplevelse at se, hvad de har stående. Her finder du nemlig nogle af de helt sjældne køretøjer, som har stået gemt væk i årtier i Hollywoods mange garager.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også