På strækningen måtte han køre 80 km/t, oplyser politiet i et tweet
En bilist havde mere end almindeligt travlt, da vedkommende i weekenden blev blitzet af en fotovogn, der stod parkeret i Hald nær Randers.
Her ræsede føreren afsted med hele 170 km/t på Hadsundvej. En strækning hvor den tilladte hastighed er 80 kilometer i timen. Og det får nu konsekvenser. Østjyllands Politiet oplyser nemlig på Twitter, at kørekortet ryger.
Vi har i weekenden i tre omgange været på besøg på Hadsundvej i Hald for at måle hastighed – og det viste sig at være en god idé. Fredag fik en bilist inddraget førerretten på stedet ved at køre 170 km/t, hvor man må køre 80 km/t. Ni bilister fik et klip i kørekortet #politidk pic.twitter.com/GZdyJdD2xB
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) August 24, 2020
Derudover får ni andre bilister en hilsen fra ordensmagten i deres E-boks, da politiet på samme strækning kunne oplyse, at man på samme vej havde uddelt ni klip til ni forskellige bilister.