Sidste år præsenterede Brabus deres bæst af en Mercedes-AMG GT 63 S, og nu… nej, vent – det er ‘bare’ nye billeder…
Selvom der som sådan ikke er noget nyt under solen, så kan historien om Brabus 800 GT 63 S sagtens tåle en genfortælling.
Vi har nemlig ikke bare en AMG-peppet Mercer. Vi har at gøre med et dobbelt tuner-lag, som det typisk er med Brabus, her rør man nemlig ikke ved andet Mercedes end AMG-modellerne.
I tilfældet AMG GT 63 S 4-Door, ja – vi synes også, det er et urimeligt langt modelnavn, er det lykkedes den tyske tuner at finde præcist 800 hestekræfter og 1.000 newtonmeter i den fire-liters, biturboladet V8’er.
LÆS OGSÅ: VILDT! Her eksploderer ladende elbil
Det betyder, at den massive Mercer uden problemer kan sende sig selv fra 0-100 km/t på bare 2,9 sekunder. Det er 0,3 sekunder hurtigere end fabriksbilen. Og den tunede bil stopper modsat eksemplaret fra fabrikken ikke ved 250 km/t.
Nej, den fortsætter helt til der står 313 km/t på det speedometeret, der på en moderne Mercedes nærmest er en tablet lagt på langs med instrumentbordet.
For at sikre bilen et solidt greb i asfalten udstyrer Brabus den enorme Mercedes med lidt forskellige dækdimensioner. Vi kører 22″ ruller foran. Mens der bagpå er monteret 23″. Men forakslen skal ‘kun’ få dæk i størrelsen 295/35 rundt, mens den bagerste slæber 335/25. Eller det vil sige; de sidder på, lige indtil du første gang finder speederen.
Ond vogn.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billeder af bæstet.