Hos Mercedes samles man snart til en omgang gravøl for koblingspedalen
Det er allerede et velkendt faktum, at Mercedes går mere og mere i retning af el. Hvis ikke det bliver rene elbiler i første omgang, så i hvert fald noget hybrid-hejs.
Men. Nyt er det, at den manuelle gearkasse også snart er fortid på fabrikshylderne i Stuttgart. Sådan bliver det, hvis vi skal tro Mercedes’ chef for udvikling Marcus Schaeffers udtalelser.
Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Du vil altså stadig kunne købe en Mercedes med manuelt gear hos din forhandler både i morgen og om en måned. Men det vil ske gradvist, lover chefen.
LÆS OGSÅ: Mand glemte hvor bilen stod parkeret – først fundet 20 år senere
Beslutningen vil hovedsagligt påvirke de europæiske markeder, da den tredje pedal ikke har været en mulighed i USA siden SLK250 fra modelårgangen 2015, skriver Motor1.com.
Men det manuelle gear er ikke det eneste, Mercedes siger farvel til. Tyskerne har planer om at skære så meget som 70 procent ned på det eksisterende udvalg af forbrændingsmotorer.
Det har vi skrevet meget mere om her. Men vi kan allerede nu afslører, at det højst sandsynlig betyder et farvel til motorer med otte cylindre. Æv, æv…