Et spørgsmål fra en læser fik Mikkel Thomasager til tasterne. For hvor langt kører en plug-in hybrid, en særdeles populær biltype lige nu, egentlig på literen?
Kører en Seat Leon virkelig 83.3 kilometer på literen (km/l), sådan som Seat opgiver. Tallet er det officielle WLTP-tal, som bruges til beregning af registrerings- og grøn ejeraafgift. Men svaret er et rungende MÅSKE, skriver Bil Magasinet.
Kendsgerningen er, at Seat Leon e-Hybrid meget vel kan køre både meget længere og meget kortere end Seat opgiver, sådan som det stod mig lysende klart, da jeg havde bilen til test.
Det lykkedes mig, at….
Men brændstof-økonomi bliver i højere og højere grad et spørgsmål om, hvad du kan præstere. For som det fremgår af testen, lykkedes det mig at køre 300 km/l over flere dage. Men er man ikke omhyggelig, kan man nemt komme ned på 10 km/l, uden at køre race på motorvejen.
Det lykkedes mig også, da jeg havde Kia Optima til test i foråret 2020. Her kom jeg også ned i nærheden af 10 km/l med almindelig brug, uden strøm på batteriet, som var opbrugt efter 42 km. Det har flere Kia-kørere siden påtalt over for mig, idet de fastslår, at de nemt holder Optima på en langt bedre brændstof-økonomi.
Henriks spørgsmål
Senest har Henrik Kongsgaard skrevet til mig. Han har kørt sin Kia Optima PHEV over 16.000 km siden marts. Med flittig opladning er hans gennemsnit for hele perioden 38 km/l – og i sommerperioden hvor der ikke var behov for opvarmning af bilen, rundede han 76 km/l totalt. Henrik skriver:
“Jeg oplever at få et mindre forbrug på langture, hvis jeg lægger ud med at køre ren el, og så “låser” den på hybrid når jeg har brugt ca. 20 % af batterikapaciteten.
Så vil Optima’en arbejde ud fra at bibeholde dette niveau, hvilket gør, at den kører på el når det er formålstjenligt, og går så på benzin for eksempel op ad bakke, hvor den så også lader.
Herved får den lavet strøm til næste gang det går ligeud eller nedad, hvor den så slår tilbage på EV.”