Alonso har været uheldig på en træningstur på to hjul i Schweiz.
Den spanske Formel 1-kører Fernando Alonso har været involveret i en trafikulykke, melder hans team på Twitter.
Det var dog ikke i bil, men på cykel. Uheldet skete på landevejene i Schweiz.
Alonso skal køre 2021-sæsonen for det rebrandede Renault-team, der nu hedder Alpine.
“Alpine F1 Team can confirm that Fernando Alonso has been involved in a road accident while cycling in Switzerland. Fernando is conscious and well in himself and is awaiting further medical examinations tomorrow morning,”, skriver F1.com.
Han er altså ved bevidsthed, men skal undersøges yderligere fredag morgen. Derudover har de ingen kommentarer.