Good News! Det næste Grand Tour-afsnit lander måske allerede til juli. Men der kan være meget mere på vej.
Grand Tour, som vi kender det, er slut. I stedet for hele sæsoner optræder trioen James May, Richard Hammond og Jeremy Clarkson nu udelukkende i såkaldte specials.
Men at format er ændret, skal ikke holde dem fra skærmen, mener sidstnævnte. Således afslørede Jeremy Clarkson i en talkRADIO-podcast, at den næste GT-special foregår i Skotland, og at den kan være klar på Amazon Prime så tidligt som til juli.
LÆS OGSÅ: Vild eftermiddags-brandert: Kvinde var så fuld, at bilen blev beslaglagt
Det var dog ikke det eneste, Jeremy Clarkson fik sagt. Det lyder nemlig som om, at trioen forsat har mange idéer, som endnu ikke er omsat til TV-virkelighed.
– Vi er klar på at lave flere (afsnit, red.) – mange flere, fortalte den tæt på to meter høje TV-brite, før han på klassisk Clarkson-manér fik skruet lidt spin på sin afsluttende bemærkning.
At der forsat er bil-programmer i de tre herrer er, uanset hvordan det kommer til at se ud, nemlig godt for nogen.
– Det er godt, det er godt set ud fra vores perspektiv… og det er godt nyt for os, fortalte Jeremy Clarkson.