Den er fra 1983, og den ligner en pose lort på hjul. Men det er også meningen.
Nick købte sin Corolla for 700 kr. Den er 38 år gammel, og det kan man helt ærligt godt se. Men det er også sådan, Nick kan lide det.
LÆS OGSÅ: Sådan slukker du motorlampen i din bil
Han har nemlig forsøgt at lave en af de mest ekstreme sleepers til dato. Hvis du ikke ved, hvad en sleeper er, så er det en bil, som ser søvnig ud – men som er super hurtig. Den skjuler det bare rigtig godt.
Motoren er en LQ4 V8 på hele 6 liters slagvolumen. Dertil er der monteret en kæmpe turbolader, og hele herligheden yder nu i omegnen af 800 hk. Hvilket – ikke overraskende – gør den gamle Corolla til et seriøst monster, når Nick giver gas.
Og sleeper-stilen er intakt, da resten af bilen stadig ligner noget, der er løgn. Der er rust i karossen, huller i sæderne, revner i forruden og meget andet.
Men er du GAL, den ser hurtig ud!
Se her: