Lige om lidt er Netflix klar med et tilbageblik på den måske mest absurde Formula 1-sæson i nyere tid.
Den amerikanske steaming-tjeneste har sendt en trailer for ‘Drive To Survive’ ud på det store internet.
Traileren er godt nok kun 36 sekunder lang. Men den betyder, at Formel 1-hungrende fans nu for tredje sæson i streg får et kig tilbage på sæsonen, inden en ny begynder.
LÆS OGSÅ: Bøderegn til bilister – Deltog i ulovlig bildemonstration
I år sker det den 19. marts. Og set i lyset af den corona-pandemien, som stadig hærger, er det faktisk lidt af en sensation, at Netflix overhovedet har kunnet sende et filmhold rundt for at filme begivenhederne i motorsportens kongeklasse endnu en gang.
Formel 1 anno 2021 begynder, som det ser ud nu, med Bahrains Grand Prix d.28 marts.