Et computerspil er kommet til at lække specifikationerne på den kommende Nissan 400Z.
Det nye spil Project Cars 3 har netop lækket et foto fra spillet, hvor man kan se, at den kommende Nissan 400Z – også kaldet Z Proto – er med. Og her ses det, at den er opgivet til 448 hestekræfter.
Hvilket er 48 heste mere, end det var forventet, da alle motorjournalister var sikre på, at bilen ville have samme antal heste som tallet i navnet – altså 400.
Det er måske ikke breaking news, men det er alligevel interessant, at bilen får 108 flere hestekræfter end den umiddelbart største rival, Toyota Supra. Og det er hele 116 flere heste end den tidligere Z-model.
Hvilket man ikke kan sige om Supra, da den kun steg 10 hestekræfter fra MK IV til MK V – altså med 26 år mellem modellerne.
Vi følger sagen.