Den portugiske nationalgarde kan nu hjælpe landets sundhedsvæsen med pokkers hurtig organtransport.
Når der er brug for organer, skal det altid helst have været i går og ikke i dag. Noget af tiden forsøger Portugals nationalgarde nu at indhente ved at transportere organer rundt til livsnødvendige rundt i landet i en Nissan GT-R.
Det fortæller nationalgarden selv i et facebook-opslag. Hvordan myndighederne er kommet i besiddelse af bilen, er det tyndt med information om. Det ligger dog fast, at GT-R’eren og en anden, uspecificeret bil blev konfiskeret i forbindelse med en kriminalsag.
Men i stedet for at sælge den heftige Nissan videre har de portugiske myndigheder altså bestemt, at den skal gøre tjeneste som organ-transporter.
Noget lignende så vi i Italien sidste år, da politiet kørte 230 km/t i snit for redde en nyrepatient. Dog med væsentlige forskel, at den Lamborghini Huaracan, politietaten kører i, er doneret af fabrikken i Sant’Agata.
For os at se ligner GT-R’eren en 2009-model. Måske modelår 2010. Sikkert er det i hvert fald, at den er produceret før faceliftet i 2017, hvilket betyder, at den 3,8-liters V6-motor med de dobbelte turboer har mellem 490 og 550 hestekræfter.
Med mindre der er gjort noget ved de tal, klarer bilen derfor 0 til 100 km/t på tre sekunder rent. Når det går langsomt, vel at mærke. Tophastigheden er 310 km/t.