Annonce:

Se billederne: Citroën afslører helt ny C5 X

Med den nye C5 X afslører Citroën sit nye flagskib, der puster liv i D-segmentet med et originalt design, der kombinerer de klassiske sedan- og stationcarmodeller – og på vanlig Citroën-vis introducerer et nytænkende tilbud.

Annonce:

Tekst: PR Citroën

Danskerne vil kunne opleve den nye C5 X i slutningen af 2021. Citroën CEO, Vincent Cobée om C5 X. “Citroën har skabt en ambitiøs langtursmodel, som skal vinde de kunder, der er drevet af en lyst til at udforske verden. Den er en modig og original udfordrer i D-segmentet og er i sandhed indbegrebet af Citroëns ekspertise: Nytænkning og velvære.”

Som navnet indikerer, er C5 X direkte inspireret af konceptbilen CXperience Concept, der blev vist på Paris Motor Show i 2016. Den bryder fuldstændig med designkoderne i D-segmentet og fremstår som en unik model, der blander elementer fra den traditionelle sedan og stationcar i en cocktail tilsat et twist af SUV. Resultatet er en crossover fastback med aerodynamiske linjer, en høj hoftelinje og coupé-inspireret profil. Citroëns v-formede lyssignatur er integreret på både front og bagende, hvilket understreger slægtskabet med den nye C4.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Frihøjden er øget for at understreget SUV-looket og tilbyde kunderne en højere køreposition. I tråd med dette er C5 X i de fleste versioner udstyret med 19” Tall & Narrow dæk. Den har en længde på 4,805 m, en bredde på 1,865 m og er 1,485 m høj, hvilket størrelsesmæssigt placerer den i hjertet af D-segmentet. Akselafstanden er 2,785 m og det giver gavmilde pladsforhold for passagerne på bagsædet.

Citroën C5 X

ABSOLUT KOMFORT

Kabinen i C5 X byder passagerne velkommen til en loungeatmosfære med komfortabel elegance, hvor der har været fokus på at skabe praktiske løsninger kombineret med underspillet teknologi. Det har været en prioritet at skabe rummelighed både for og bag, hvor der er god benplads, albuerum og ikke mindst loftshøjde.

Komforten understreges af Advanced Comfort sæderne, som har en særlig polstring og er udført i et tykkere skum med en ekstra tæthed. Disse kompletteres af Citroëns signatur: Advanced Comfort-affjedringen med progressiv hydrauliske stop, der i C5 X PHEV versionen er taget et skridt videre, idet der her er tale om en aktiv, justerbar affjedring med tre forskellige indstillinger.

Læs mere efter videoen:

C5 X rummer en stationcars praktiske features. Bagagerummet er på hele 545 liter og kan forøges til 1.640 liter med bagsæderne nedfoldet, hvilket desuden giver et helt fladt gulv. Den har en bred åbning med lav læssehøjde og mulighed for håndfri åbning.

I tråd med Citroëns ë-Comfort filosofi tilbydes C5 X ud over en benzinmotor også med plug-in hybrid drivlinje. Kombinationen af den komfortable affjedring og kørsel på ren el forstærker køreglæden, samtidig med at plug-in hybrid teknologien sikrer en fleksibilitet og mulighed for køre på langtur uden at skulle tænke på opladning. Den samlede systemydelse for plug-in hybrid versionen er 225 hk og den elektriske rækkevidde er 50 km med en maksimal hastighed på 135 km/t.

Citroën C5 X

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

STATE-OF-THE-ART TEKNOLOGI

Med C5 X introducerer Citroën et nyt, udvidet Head-up Display i farver, der projiceres på forruden. Dette sikrer, at føreren får alle nødvendige informationer om fart, navigation etc. uden at skulle tage øjnene fra vejen. Herudover er C5 X udstyret med et nyt opkoblet interface, der opdaterer i realtid. Det er kombineret med en 12” HD touch skærm, som spejler Mirror Screen uden, at smartphonen skal være tilsluttet via kabel. Interfacet er designet som en tablet med touch skærm og der er mulighed for at tilpasse indstillingerne til ens personlige præferencer. Systemet har en intuitiv stemmestyring, der besvarer spørgsmål og udfører kommandoer.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Bag rattet vil føreren opleve en række køreassistentsystemer, der bruger de radarer, kameraer og sensorer, som er placeret rundt om på bilen: Highway Driver Assist, Adaptiv fartpilot med aktiv vejbaneassistent, Rear Cross Traffic Alert, 360 graders kamera samt nøglefri adgang og start.

C5 X vil blive lanceret i slutningen af 2021.

Citroën C5 X

Læs mere efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X