Annonce:

Blev lukket af salamander: Nu får Motorsport Center Fyn 1.000.000 kr. af kommunen

Nu kommer der hjælp til den hårdt plagede racerbane ved Odense.

Annonce:

Først afgjorde Planklagenævnet, at det ellers nyopførte Motorsport Center Fyn skulle lukke, fordi der ikke var taget hensyn til en særlig type salamander i området. Men så ville Odense Kommune, som anlægget geografisk hører under, gerne se på, om lokalplanen kunne laves om. Den nye plan kunne Planklagenævnet dog ikke godkende uden en ny miljørapport, og den slags koster kassen.

Derfor har Odense Kommunes by- og kulturudvalg nu besluttet at give klubben knap en million kroner. Pengene skal bruges til at udarbejde en ny miljørapport, så Planklagenævnet igen – snarest muligt – kan se på sagen.

“Pengene skal gå til at finansiere den miljørapport, som skal laves, for at vi igen kan komme ud at køre. Så der kan blive vedtaget en ny lokalplan”, siger talsperson Louise Laustsen fra Fyens Motor Sport, der driver Motorsport Center Fyn, til TV2 Fyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det betyder dog ikke, at man kan komme på banen med køretøjer lige om lidt. Biologerne er nu i gang med at lave undersøgelsen, men hvornår det hele er klar, vides ikke.

“Det må vi jo vente på, og vi glæder os bare til, at processen kan sættes i gang”, fortæller Louise Laustsen.

Du kan finde mere information om stedet på linket HER!


Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X