Annonce:

Pinligt: Betjente kører galt i gaderæs

Herhjemme har politiet travlt med at beslaglægge ‘vanvidsbilisters’ biler – i USA er politiet selv vanvidsbilister.

Annonce:

En tom vej, ingen – hverken gående eller kørende – i sigte. Så kan man godt trykke lidt på speederen. Især hvis man er lovens lange arm. Eller?

Svaret er selvfølgelig et indlysende nej. Og da slet ikke når man i virkeligheden ikke kan styre sin patruljevogn. Hvilket var lige, hvad der skete for fire betjente fra Washington D.C. Metropolitan Police Department 30. april.

På en tom men beboet vej fandt de to patruljekøretøjer sig på siden af hinanden, da de to betjente bag hver deres rat besluttede at trykke sømmet i bund. På et tidspunkt snitter den ene patruljevogn dog den anden, hvilket resulterer i, at køreturen ender brat med udløste airbags.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det hele findes endda på film, fordi amerikanske betjente som en del af deres uniformering er udstyret med de såkaldte bodycams, som filmer i løbet af en arbejdsdag.

Heldigvis kom ingen af de fire betjente alvorligt til skade, men ifølge WUSA blev de alle efterfølgende behandlet for mindre skader på et lokalt hospital. Hos Fox5 forlyder det, at bilerne kørte mindst 60 miles i timen, 96 km/t, da ulykken skete. På strækningen er den højst tilladte hastighed 40 km/t.

Ifølge politiet i Washington er den ene af de fire betjente allerede fyret på baggrund af hændelsen. Hans tre nu tidligere kolleger afventer resultatet af en intern undersøgelse.


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X