Han var træt af at køre i det samme som alle andre, så Morten valgte at gå all-in med en Audi TT. Og se lige det imponerende resultat! Vi går tæt på den unikke bil – kombineret med fantastiske billeder fra MW Media.
Hvorfor købte du lige den her model?
Da jeg skiftede min Alfa Romeo ud, faldt valget på en tysk bil – men jeg ville ikke have en, som alle andre kørte rundt i (Golf, Leon etc). Og kravet var, at den skulle have firehjulstræk og ikke have kørt for meget – så valget blev denne TT.
Hvornår købte du den og hvor henne?
Bilen blev købt ved en mekaniker, som arbejdede i Brørup. Den var sat til salg på Facebook Marked, og jeg bemærkede hurtigt de lave kilometer. Og det var den model, jeg søgte – så hoppede på den med det samme.
Hvilke tre detaljer på bilen er du mest stolt af og hvorfor?
Fuldburet som er speciallavet til bilen. Det spjældstyrede udstødningssystem. Og undervognen fra Airlift, som bare spiller.
Laver du selv noget på bilen, eller har du andre til det?
Alt er lavet hjemme i værkstedet, lige fra optik til teknik med hjælp fra venner etc.
Hvad har været det sværeste ved projektet og hvorfor?
At lave et projekt med dele, som ikke er nemme skaffe…
Fortæl lidt om valget af det udvendige look som fælge, styling etc.?
Jeg gik efter et race-look med RS-dele kombineret med TTS-optik. Store bremser for og bag med special-ombyggede fælge fra Belgien.
Fortæl lidt om kabinens fedeste detaljer?
Det fedeste er helt klart det store fuldbur, som er bygget i Tyskland med TÜV. Og så vidt jeg ved, er det det eneste som er lavet.
Fortæl lidt om motoren?
Motoren er en standard 3,2-liters. Valget blev denne motor, da den havde firehjulstræk og mega fed lyd.
Hvis penge ikke var noget problem, hvad ville du så gøre ved bilen?
Helt klart et twinturbo-sæt fra HGP, men prisen for denne ombygning og godkendelser er helt hen i vejret, så det bliver ikke til noget.
Klik på NÆSTE SIDE for resten af interviewet og flere billeder!