Reklameværdien må være rigtig høj, siden den britiske bilfabrikant vil lade 30 ekslusive øser køre i døden
Lige nu kan du se en film, der er mere Aston Martin-spækket end selv det vildeste James Bond-eventyr.
For når den nye sci-fi-thriller “Infinite” kommer, bliver det ikke bare med Mark Wahlberg på rolle listen. Det kommer bogstavelig talt også til at flyve med Aston Martin-biler. Eller skulle vi måske sige Aston Martin-dele?
For at dømme efter traileren er der godt smadder på action-niveauet i den nye film. Aston fortæller selv, at man stillede 30 biler til rådighed for filmholdet. Ikke alle biler overlevede.
Om filmen har Mark Wahlberg sagt, at ‘Den er et kæreste-brev til Aston Martin’. I så fald er det et temmeligt voldeligt forhold at indgå i.
Omvendt ser hovedpersonens pansret Vantage absolut ikke værst ud.
Infinite kan streames på Paramount +.