På de sociale medier er den mangedobbelte verdensmester ikke en populær mand efter sammenstødet med Max Verstappen.
Mercedes’ Lewis Hamilton vandt godt nok gårsdagens Formel 1-grandprix på Silverstone, men verdensmesteren har efterfølgende fået en hård medfart. Især på de sociale medier hagler kritikken ned over ham. Det sker efter det kontroversielle sammenstød med Red Bulls Max Verstappen i niende sving på første omgang.
Verstappen kunne umiddelbart selv gå fra vraget af sin racerbil efter sammenstødet, som teamchef Christian Horner hævder udsatte køreren for en G-påvirkning på 56 G.
Joint statement from Formula 1, the FIA and the Mercedes-AMG Petronas F1 Team:
During, and after, yesterday’s British Grand Prix, Lewis Hamilton was subjected to multiple instances of racist abuse on social media following an in-race collision.
— F1 Media (@F1Media) July 19, 2021
Konkurrenternes sammenstød ledte til meget debat både umiddelbart og i timerne efter løbet. Kommentatorer og eksperter kunne ikke blive enige om, hvor skylden skulle placeres.
Har ikke noget at undskylde for
På de sociale medier blev der dog ikke lagt fingre i mellem, da racistiske kommentarer blev rettet mod Lewis Hamilton, som i øvrigt ikke mener, at han har noget at undskylde for. Heller ikke selvom Verstappen efterfølgende kaldte Hamiltons sejrsfejring for ‘respektløs’.
– Jeg føler ikke lige nu, at jeg har noget, jeg skal undskylde. Vi er ude at køre et løb. Jeg hører, at Max er på hospitalet, og det bekymrer mig. Ingen af os har intention om at skade hinanden, så jeg håber, at han er okay, udtalte Hamilton efter løbet til pressen.
Den racistiske tone i beskyldningerne mod Mercedes-køreren har dog både fået Formel 1, motorsportsorganisationen FIA samt Mercedes og Redbull til at fordømme tonen.
– Under og efter gårsdagens britiske grandprix blev Lewis Hamilton udsat for flere tilfælde racistiske mishandling på sociale medier efter en kollision i løbet. Formel 1, FIA og Mercedes-AMG Pertronas F1 team fordømmer på det kraftigste denne adfærd, lyder det en erklæring på Twitter.