Med den nye lov om vanvidsbilisme har politiet fået et særdeles effektivt våben.
I hvert fald når det handler om at få biler væk fra vejene. I disse dage har loven været gældende i fire måneder. Og politiet har ikke haft lidt at lave.
Faktisk har man i hele 428 gange beslaglagt biler, fordi politiet mener, der har været tale om vanvidskørsel. Det oplyser Rigspolitiet ifølge Ritzau.
Opgørelsen til fra lovens ikrafttræden 31. marts til og med 1.august, oplyses det. Af tallene fremgår det dog ikke, i hvor mange tilfælde bilens egentlige ejer sad bag rattet.
Alligevel viste en anden opgørelse fra juni – da der var beslaglagt i alt 237 biler, at en anden end ejeren i 94 tilfælde sad bag rattet. Det svarer til godt 40 procent af sagerne.
Det er især én gruppe bilister, som ifølge politiassistent Christian Berthelsen fra Nationalt Færdselscenter ryger i ‘vanvidsfælden’.
– Det er klart flest mænd, og det er selvfølgelig alle aldersgrupper og sociale lag, men der er en overvægt af unge mænd.
Sådan ser billedet i øvrigt også ud i andre fart-og ulykkesstatistikker, fortæller han.