Den 19. august 2011 kørte en Skoda Octavia 366 km/t på en saltslette i Utah. Ingen Skoda har siden kørt hurtigere.
At kører 366 kilometer i timen er vildt. At gøre det som et gennemsnit er direkte sindssygt. Ikke desto mindre var det, hvad en Skoda Octavia formåede over to augustdage i 2011.
Okay, bilen var ikke helt almindelig. På en eller anden måde var det nemlig lykkedes nogle af Skodas ingeniører at få 600 hestekræfter ud af bilens to-liters benzinmotor.
Blandt andet fordi de monterede en gigantisk Garrett GT3562R-lader og lavede om på indsprøjtningssystemet, der fik hele otte indsprøjtningsdyser. For at blive ikke skulle falde helt fra hinanden som følge af de ekstra hypper, monterede man gearkassen fra en diesel-Octavia i rekordbilen.
Kørte uden bremser
Kabinen var så godt som strippet for alt unødigt. Faktisk var der kun lige plads til et racersæde, nogle pedaler, et rat og nogle skumslukkere.
Det var den engelske motorjournalist Richard Meaden, som satte rekorden. Og han var helt afhængig af, at den monterede faldskærm bag på bilen foldede sig ud. Skoda’en havde nemlig ingen bremser på forakslen.
For at fejre ti-året har Skoda restaureret bilen, så den nu står som den gjorde, da det gik løs på saltsletten i Bonneville. Altså bortset fra at bilen har fået nogle mere almindelige aluhjul og bremserne tilbage.