Noget kunne godt tyde på, at den næste M5’er endnu engang bliver den hurtigste – nogensinde!
Kan du huske, da man kaldte en bil med 400 hestekræfter for en superbil? Ikke?! Det kan vi næsten heller ikke. Ikke desto mindre, var det noget, journalisterne kaldte BMW E39 M5, da den kom frem for 20 år siden.
Den mest potente 5 Serie havde dengang i 2001 præcist 400 hestekræfter fra en 4,9-liters V8-motor. Peanuts i forhold til, hvad den nuværende model kan prale af. Især hvis vi kigger på CS-udgaven, som har 635 hestekræfter. Også selvom om slagvolumen i forhold til E39’eren er skrumpet med 500 kubik – nemlig til 4,4 liter.
Når det så er sagt, forlyder det, at BMW arbejder på en endnu vildere M5. Altså vel at mærke med benzinmotor. Fabrikken har nemlig allerede været ude for at sige, at der tidligt kommer en elektrisk M-bil i 2025.
Skal dele teknik med X8 M
Det forhindrer dog ikke ingeniørerne i at lege med tanken. Og skal man tro de seneste forlydender, er M-folkene allerede godt i gang med sætte hybridhjælp til en V8’er-motor, som skal ligge i snuden af en M5.
Ifølge Autocar er der snak om, at den kommende M5 skal dele motor med den ligeledes kommende X8 M. Biler der – hvis rygterne holder – får mindst 550 hestekræfter fra en videreudvikling af den allerede kendte S63-V8’er. Dertil skal lægges yderligere 200 hestekræfter fra en batteripakke.
Spørgsmål er så, om den helt elektriske M5 bliver federe, når den engang kommer?