Tirsdag eftermiddag ringede en bilist til Nordsjællands Politi – han var blevet slået i hovedet af en motorcyklist.
Episoden fandt sted i et lyskryds lige før broen over Hillerødmotorvejen. Her kommer den 21-årige bilist kørende ad Slangerupvej i en varebil med trailer.
Motorcyklisten kører ved siden af.
Det fremgår af døgnrapporten.
Da begge parter holder stille i lyskrydset, stiger motorcyklisten ifølge bilist af sin motorcykel. Efter en kort sikkert ikke særlig pæn ordveksling slår motorcyklisten angiveligt ud efter den 21-årige bilist.
Slaget var med knyttet hånd, og det ramte bilisten på venstre side af hovedet. Ud fra den 21-åriges oplysninger fandt politiet senere frem til motorcyklisten.
Det viste sig at være en 54-årig mand fra Kokkedal. Det vides ikke, om den 54-årige har erkendt at have slået bilisten. Men han blev sigtet for vold.