Annonce:

Tesla: Vi har smadret Nürburgring-rekorden

I et tweet hævder Tesla-chef Elon Musk, at en Model S Plaid nu lige har sat omgangsrekord på på Nürburgring for en ‘elbil i produktion’ .

Annonce:

De har flere gange forsøgt. Men hver gang har Tesla måttet vende tomhændet hjem til hovedkvarteret Palo Alto, Californien. Alligevel skulle det nu være lykkedes for Tesla at sætte omgangsrekord for elbiler rundt på Nürburgring.

Det skulle være sket i tiden 7 minutter og 30 sekunder.

Det hævder firmaets stifter og topchef, Elon Musk, i hvert fald på Twitter. Detaljer er det småt med, og hverken Nürburgring selv eller nogen anden uafhængig instans har bekræftet præstationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men ifølge Carscoops har Tesla højst sandsynlig sendt en Tesla Model S Plaid rundt på den korteste ‘Ring’-distance. Nemlig den der måler 20,6 kilometer. Helt officelt er banen, der også er kendt som ‘Nordsløjfen’, 20,83 kilometer lang.

Hvordan en godkendt distance måles er der dog reelt noget tvivl om. Flere bilfabrikanter – herunder Mercedes – bruger også de 20,6 kilometer, når de jagter omgangsrekorder i ‘det grønne Helvede’.

Foreløbig skal Musk’ udmelding altså tages med forbehold.  At kalde en Model S Plaid for den hurtigste elbil rundt på ‘Ringen’ er da også en tilsnigelse. Den rekord tilhører Volkswagen ID.R, som klarer turen på 6 minutter og 5 sekunder.

Derfor tilføjer Elon det lille ‘production electric car’ til sit tweet.

Læs mere efter videoen:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også