Annonce:

Oplev hæsblæsende gaderæs til Classic Race Aarhus: Løverne fra Brian Madsen Sport er klar!

Bybaner kan noget helt særligt, hvilket landets racer-fans tydeligt oplevede til Copenhagen Historic Grand Prix i starten af august. Denne weekend går det løs i Aarhus med endnu mere toptunet action!

TCR-teamet fra Brian Madsen Sport er klar til at give den max gas i de aarhusianske gader, når området ved Mindeparken og Marselisborg Slot lægger asfalt til Aarhus Classic Race den kommende weekend. Og teamchefen har store forventninger til sine tre kørere.

– Alle tre kørere gjorde det imponerende godt i København, så det sætter selvfølgelig nogle forventninger til, hvordan det går på sæsonens anden bybane. Jeg er meget optimistisk – ikke mindst fordi de alle tre glæder sig helt vildt til at køre i Aarhus – med den motivation skal det nok blive godt, lyder det fra teamchef Brian Madsen.

De tre kørere er Casper Elgaard, Gustav Birch og Johnny Vejlebo, hvor Elgaard er den med størst erfaring fra den jyske bybane. I dagene som DTC-kører nåede Casper Elgaard nemlig at køre rigtig mange omgange på banen, og den erfaring kan måske hjælpe til en topplacering i weekenden.

TCR Brian Madsen Sport
Foto: Brian Madsen Sport – Kim Gripping

Elgaard har ekstra meget at kæmpe for i weekendens Aarhus-ræs, da han kun er sølle tre point fra førstepladsen i den samlede stilling. Elgaard har 200 point, hvor Kasper H. Jensen tager føringen med 203 point.

Unge Gustav Birch høstede to fjerdepladser i København, så han er sulten efter at nå det sidste step op til en podieplads. Det samme er Johnny Vejlebo, der også tog gode point med sig hjem fra bybanen i hovedstaden.

Klar til Aarhus!
Det store TCR-team er med andre ord virkelig klar på at vise Peugeot-flaget i Aarhus. Og kun en enkelt ting bekymrer teamchef Brian Madsen:

“Vejrguderne har det med at være lidt ustabile på denne årstid, så jeg håber, at de viser sig fra deres bedste side. I København blev dækvalget en væsentlig faktor, og det vil være rart, hvis kørerne i denne weekend får lov til at afgøre det på lidt mere lige vilkår. Det fortjener de – og publikum.”

TCR Denmark kan opleves til Classic Race Aarhus – eller TV2 Sport og TV2 Play fra søndag klokken 12.15. Boosted-redaktionen er også på pletten – vi optager video fra ræset, og du kan se den fulde video i næste uge.

Herunder kan du se en video fra i sommers på Jyllandsringen, hvor Brian Madsen Sport gav den gas:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også