Bare fordi Bugatti Bolide i høj grad er ‘form over function’, betyder det ikke, at formerne ikke kan være smukke, mener den jury, som lige har kåret bilen til verdens smukkeste.
Da Jaguar E-Type kom frem i 1961, sagde selveste Enzo Ferrari, at det var den smukkeste bil, han nogensinde havde set. Spol tæt på 60 år frem i tiden og du vil kunne høre en jury til Festival Automobile International i Paris sige det samme.
Bare om en Bugatti. Men ikke hvilken som helst Bugatti.
Nej, den vanvittige Bolide. Et monster med svimlende 1.840 hestekræfter fra en 8-liters W16-motor, som kun fremstilles i 40 eksemplaret. Der i øvrigt alle sammen er solgt.
0 til 100 km/t klares på bare 2,17 sekunder, og bilen trækker fra 0 til 500 km/t på bare 20 sekunder. Det vil vi mene er smukke præstationer i sig selv. Men en enig jury – som i øvrigt bestod af professionelle bildesignere – mener altså, at Bugatti’en bogstavelig talt er smuk. Omend de gerne vil gå med til, ‘at den er ekstrem’.
De andre nominerede biler var blandt andet BACC Mono, Gordon Murrays T50 og Mercedes AMG One.
De første Bolide-kunder må dog vente lidt endnu på at få leveret deres biler. Fabrikken i Molsheim kunne begynde levering i 2024. Hver kunde har i øvrigt betalt mindst 4 million euro for deres eksemplar. Det svarer til 30 millioner danske kroner.