Annonce:

Nye tal: Priserne på brugte biler eksploderer

Månedsrapporten fra Bilbasen for september melder om den største stigning i brugtpriserne nogensinde på én måned.

Annonce:

I september 2021 steg prisindekset for brugte biler med 2,8 procentpoint, hvilket er den største stigning i priserne på én måned nogensinde.

Alle drivliner stiger i pris, men hvor priserne på brugte elbiler og plugin-hybrider i årets første otte måneder er faldet, så stiger de nu igen. Årsagen er en høj omsætning af især nyere elbiler, mens udbuddet kun vokser marginalt.

Det skriver Bil Magasinet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det samme ses for plugin-hybriderne, og det skyldes, at der bliver handlet ind inden afgifterne ændrer sig ved nytår. Samtidig forlyder det fra markedet for nye biler, at der fortsat er leveringsudfordringer i et bredt perspektiv for de elektriske biler.

Audi Danmark melder for eksempel om aktuelt 6-8 måneders leveringstid, hvis man bestiller en ny Q4 e-tron i dag.

Højere omsætning men færre biler
Markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen noterer, at omsætningen af brugte biler for årets første ni måneder fortsat ligger over 2020. Indtil videre er der foretaget to procent flere transaktioner og handler end i samme periode sidste år.


Det på trods af, at udbuddet er godt 30 procent mindre i gennemsnit. Der er samtidig ingen tegn på, at efterspørgslen aftager.

Sidste år var det drevet af efterspørgsel efter brugte biler, fordi forbrugerne ikke ville køre i offentlige transportmidler. I år er efterspørgslen drevet af leveringsudfordringer for de nye biler.

– Det er i sandhed et ekstraordinært bilmarked, vi kigger ind i, siger Jan Lang.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Månedsrapporten fra Bilbasen for september melder om den største stigning i brugtpriserne nogensinde på én måned.

Der mangler brugte biler
Brugtbilmarkedet har længe kæmpet med lavt udbud og høj efterspørgsel, men problemet når nye højder for tiden. Udbuddet af brugte biler var i august under eller omkring 50.000 biler, og det er ekstraordinært, hvis du spørger Jan Lang, pressechef for eBay i Skandinavien og BilBasen.

– Det er nok ikke nogen overraskelse, at udbuddet af brugte biler er rekordlavt. Men et udbud på omkring 50.000 biler er helt ekstraordinært. Helt særligt er det i forhold til udbuddet af nyere benzinbiler. Her er udbuddet faldet med 60 pct. på ét år, skrev han i en ugerapport fra Bilinfo i august 2021.

Responsiv Iframe

Jan Lang fortæller også, at efterspørgslen er høj, men at den dog er faldet i forhold til samme tid sidste år. Den høje efterspørgsel har sat gang i øget markedsaktivitet, heriblandt også import af biler, primært fra Tyskland.

Højt udbud af grønne biler
Jan Lang skriver, at det manglende udbud langt fra rammer alle biltyper lige. Antallet af plugin-hybrider på udbud i Danmark er højere end nogensinde, og også elbiler har et stabilt antal. Det er altså primært de rene, nyere benzinbiler, der er mangel på.

Besøg vores annoncør:

Tendensen spejles også hos De Danske Bilimportører, der på trods af en relativt stille juli-måned, ser et generelt forhøjet bilsalg i 2021. Specielt i de grønne bilers tilfælde er importen forøget.

– Bilproducenternes målrettede indsats for at udvikle nye klima- og miljøvenlige biler gør det nemmere for danskerne at foretage det grønne valg, når der skal købes ny bil. Når man oven i købet får en afgiftsrabat på disse biler, ser vi de store salgsandele af grønne biler, som vi forventer bliver endnu større over de næste år, siger direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.

Det samlede antal af ‘grønne biler’ er nu på over 30 pct., og langt størstedelen af disse er plug-in-hybrider.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også